om hotellet
Dedikation og gæsteomsorg
Hos Best Western Plus Hotel Kronjylland banker vores hjerter for at give dig unikke gæsteoplevelser, godt værtskab og nærværende gæsteomsorg under hele dit ophold. For os er det vigtigt, at du føler dig afslappet og hjemme, og vores dygtige personale står klar 24 timer i døgnet til at hjælpe og besvare spørgsmål.
Vores vision er at være blandt de bedste danske hoteller når det kommer til service, kvalitet, indretning, omhu, stemning og oplevelse. Vi glæder os til at byde dig velkommen – with pleasure.
Anni og Hans-Henrik Ditlev
Ejere af Best Western Plus Hotel Kronjylland siden 1991
Staying. Dining. Sleeping
– with pleasure.
Historie
Familieejet boutiquehotel i historiske omgivelser
I 2020 fejrede Best Western Plus Hotel Kronjylland sin 110 års fødselsdag, og er således med i en lille og yderst eksklusiv skare af historiske hoteller i Danmark.
Hotellet blev bygget i 1910 i datidens absolutte centrum med det pulserende liv ved banegården, og har altid formået at følge med udviklingen i Randers. Byen er i dag Danmarks sjette største by, og Østjyllands næststørste by efter Aarhus. Randers har en stærk infrastruktur med beliggenheden få minutter fra motorvej E45, og den jyske længdebane med togforbindelser til hele landet.
Siden 1991 har Best Western Plus Hotel Kronjylland været ejet af familien Ditlev, som gennem årene målrettet og kompromisløst har udvidet, forandret og forbedret hotellet. Familien varetager selv indretning og udsmykning af hotellet og har fundet inspiration fra rejser og storbyhoteller i blandt andet London, Paris, Rom og Barcelona.
Best Western Plus Hotel Kronjylland er i dag et moderne internationalt firestjernet boutiquehotel og rummer 64 velindrettede værelser, mødefaciliteter, restaurant og charmerende gårdhaveoase. Designet er klassisk og moderne i en dæmpet farvepalette med mættede, mørke jordfarver, mørke træsorter, glas, velour og sølv som gennemgående elementer i designet.
I de senere år har Best Western Plus Hotel Kronjylland modtaget en lang række prestigefulde branchepriser og anerkendelser, som alle indkapsler at hotellet er lykkedes med sine visioner om at skabe gode gæsteoplevelser, godt værtskab og gæsteomsorg
beliggenhed
En oase i hjertet af Randers
Best Western Plus Hotel Kronjylland er centralt beliggende i Randers – en charmerende og seværdig købstad præget af en spændende historie. Fra hotellet er der få minutters gang til byens stemningsfulde gågade med mange specialbutikker og cafeer.
Gudenådalen og Randers Regnskov er nogle af vores nærmeste naboer, og du har kun få minutter til motorvej E45 og 200 meter til Randers Station. Lige foran hotellet finder du parkeringspladser for vores gæster. Aarhus Lufthavn er 47 kilometer herfra.
FACILITETER
Best Western Plus Hotel Kronjylland
– 64 værelser, røgfrie
– Bar/lounge
– Restaurant
– Reception (døgnåben)
– Business Center (døgnåben)
– Gratis Wi-Fi
– Gratis morgenbuffet
– Parkering
– Ladestander til elbil
– Gårdhave
– Kaffe/te på fællesarealer
– Vaskeservice
– Flersproget medarbejderstab
– Bagageopbevaring
– Hjælp med udflugter/billetter
– Cykeludlejning, golf, vandre-/ cykelstier og kajakroning i nærheden
– Handicapfaciliteter klik her
– Randers Regnskov: 9 minutters gang
– Randers Station: 3 minutters gang
– Randers Kunstmuseum og Museum Østjylland: 15 minutters gang
– Clausholm Slot: 13 km
– Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum: 21 km
– Aarhus Airport: 47 km
Best Western
Danmarks første Best Western Plus Hotel
I september 2012 blev vi Best Western kædens allerførste Best Western Plus hotel i Danmark.
Best Western Plus er betegnelsen for hoteller med det lille ekstra og henvender sig
til forretnings- og fritidsrejsende, der i forhold til både ydelser og indretning ønsker et opgraderet hotelophold. Hotellerne er kendetegnet ved unikt design, velindrettede værelser og ekstra services.
BWP Hotel Group Scandinavia AB er verdens største hotelkæde af privatejede hoteller og repræsenterer mere end 4.500 hoteller i over 100 lande rundt om i hele verden.
I Skandinavien tæller hotelkæden mere end 150 privatejede hoteller i Danmark, Norge og Sverige.
Cepheus Park Randers
Cepheus Park Randers er navnet når bolden ruller på Randers FC’s hjemmebane
Cepheus Koncernen er stolt stadionsponsor på Randers FC’s hjemmebane. Siden slutningen af 2018 har Randers FC’s hjemmebane heddet Cepheus Park Randers.
Cepheus Koncernen har med sponsoratet i Randers FC valgt at eksponere sine 2 virksomheder; Cepheus Ejendomme og Best Western Plus Hotel Kronjylland.
– Cepheus Ejendomme har eksisteret siden 1988, og vi er den største privatejede boligudlejningsvirksomhed i Randers med knap 1.000 lejeboliger, unikt beliggende i den attraktive bymidte. Vi brænder for Randers og byens smukke huse, og er vært for næsten 2.600 mennesker, der bor i vores ejendomme. Derudover har Cepheus Koncernen siden 1991 også ejet og drevet Best Western Plus Hotel Kronjylland i Randers.
– Det er med både glæde og stolthed, at vi lægger navn til byens flotte stadion og Randers FC’s hjemmebane. Fodbolden bidrager til stærke fællesskaber og gode, mindeværdige oplevelser for vores fine by, og det er vi stolte over at være en del af, fortæller direktør Helle Bisgaard.
– Stadionnavnet er blandt vores mest eksponerede produkter både lokalt og nationalt, og navnet Cepheus har i den grad indprentet sig i folks bevidsthed som en stærkt lokalforankret del af Randers, siger salgs- og marketingchef Morten Hørby Andersen.
CEPHEUS KONCERNEN
Ansvarlighed
I 2022 begyndte Cepheus for alvor at strukturere og formulere arbejdet indenfor ESG. Cepheus har dog i mange år arbejdet med ESG som en naturlig del af det at drive en stærk og ansvarlig virksomhed. De tre ESG-områder, der omfatter Environment, Social og Governance, udgør overordnet en vigtig ramme for arbejdet med bæredygtighed og ansvarlighed – og det er Cepheus’ ønske at skabe transparens omkring koncernens ESG-profil over for interessenter og omverdenen. Cepheus ønsker således at skabe gennemsigtighed med de ambitioner og konkrete aktiviteter og tiltag der realiseres i koncernen i bestræbelserne på at opretholde en license to operate.
Læs Cepheus Koncernens ansvarlighedsrapport for 2023 her.